9951928_s

UC leverandørvalg

Unified Communication er tidens buzzword og der er mange potentielle leverandører. Der findes andre UC løsninger end Microsoft Skype for Business, men Skype har opnået en form for defacto standard, så spørgsmålet er ofte hvem der skal levere, og ikke hvilken platform I skal benytte.​

​Skal man vælge en traditionel telefonileverandør eller tage et Microsoft konsulent hus? Begge udruller den samme løsning, så hvad er det der differentierer, og hvornår bør man vælge hvad?​

​Alle der sælger og leverer UC løsninger, taler om jeres strategi og behov, men i sidste ende lever de af det de har på hylden. Den primære forskel opleves på applikationssiden, muligheder for drift og måden hvorpå traditionelle telefonifunktioner håndteres. Det forskelligartede fokus gør, at tilbud bliver svære at sammenligne, da de respektive leverandører er gode til at slå på egne styrker.​

​3C Communication er uvildig og har årelang erfaring med Microsoft Skype for Business (Lync), markedets spillere og leverandører. ​

Vi tilsikrer, at jeres ønsker og krav honoreres på den forventede måde, så I ikke efterfølgende kun står med en løsning , der kan det i efterspurgte, men på en måde som organisationen  ikke kan bruge.​

​Har man som organisation besluttet at man kun vil have oplæg fra udvalgte leverandører, har 3C Communication den tekniske indsigt der gør at løsningerne kan sidestilles. Dette gør sig gældende for såvel arkitekturen af løsningen, men i lige så høj grad i sammenligningen af de forskellige applikationer og services som de respektive leverandører har som foretrukne.​

​3C Communication har siden Microsoft’s indtog i 2008, sparret med 3. parts leverandører i bestræbelsen på at få applikationer, der kan lukke de huller der er i en ren Microsoft Skype for Business løsning. Vi kender hullerne, work arrounds, partnere og applikationsleverandørerne. ​

​Vi kan tilbyde alt fra simpel tilbudsgennemgang til at håndtere dialogen med respektive partnere og derved sikre at alle oplæg holder fokus på jer, og ikke drejes i en retning, der favoriserer leverandøren på bekostning af jeres oprindelige ønsker.​

​Leverandørvalget er en vigtig, men lille del af processen, når man skifter til Unified Communication. Før der skal vælges leverandør bør man have styr på sin strategi og businesscase for projektet – vi hjælper gerne med opgaven. Læs mere om strategi og business case her.​​

Et samarbejde med 3C giver:​​

  • Behovsgenerede teknologivalg​
  • Optimal løsning til rigtig pris​
  • Bedste partner til opgaven

3C Communications ydelser er agile, og kan derfor være alt fra et par timers sparring til et komplet forløb, hvor vi driver hele processen. Læs mere om vores ydelser eller kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.